Hvorfor er den unge hest særligt udsat overfor infektiøs sygdom?

04-04-2012 af Shaila Ann Sigsgaard.

Det er forår, og det betyder travlhed for avlere og hesteejere. Nogle af USA’s førende hesteforskere afholdt her i det tidlige forår et seminar: ’Equine Showcase’ om infektiøse sygdomme hos den unge hest. Her fandt hestepraktiserende dyrlæger fra nogle af verdens største dyrlægesammenslutninger: Hagyards, Rood and Riddle, men også fuldblodsavlere, almindelige hesteejere samt studerende havde fundet vej. Flere deltagere havde tilmed taget turen fra nabostater, hvilket fortæller lidt om interessen for dugfrisk hesteforskning.
På talerstolen i denne omgang var professor David Horohov, assistant professor Amanda Adams og assistant professor Martin Krarup Nielsen. Alle tre er fra M.H. Gluck Equine Research Center, University of Kentucky, USA.
 Du kan  læse den fulde artikel på The Horse: http://www.thehorse.com/ViewArticle.aspx?ID=17498
Den første på talerstolen var en af verdens førende forskere i hestens immunologi, professor David Horohov. Han startede med at opridse problemstillingen med infektiøse sygdomme i forhold til unghesten:

Unge heste er bare mere modtagelige overfor smitsomme sygdomme på grund af det mangelfulde immunforsvar. Føllet får nemlig ingen antistoffer fra moderen, mens det befinder sig i livmoderen. ”Føllets cellemedierede immunforsvar er kendt for at være kompetent, men ustimuleret”, sagde Horohov. Føl fødes således med et umodent immunsystem, som først skal modnes over tid, for at kunne udvikle den rette immunitet.

Når føllet indtager råmælk (kolostrum), sker der en passiv overførsel af antistoffer, hvilket giver føllet næsten øjeblikkelig immunitet mod forskellige infektioner, afhængigt af kvantitet og kvalitet af hoppens antistoffer. "Men føl nærmer sig ikke voksenantistof-niveauer, før de er minimum 3 måneder gamle,” påpegede Horohov. Har føllet ikke modtaget tilstrækkeligt med antistoffer fra råmælken, er det ekstra udsat for infektiøse sygdomme. Mangel på antistoffer er langt fra let at opdage, da føllet ikke udviser nogen kliniske tegn. Det kan dog måles med kommercielt tilgængelige tests. Det anbefales derfor i den grad avlere at holde et vågent øje med det neonatale føl og sørge for, at det får et tilstrækkeligt antistofniveau inden for de første 12 timer, sagde han.

Føl dødelighed er et kæmpe problem i hesteindustrien og infektiøse sygdomme spiller en stor rolle her, påpegede Horohov. "Udover tilstrækkelig råmælk, er vaccination af hoppen forud for drægtighed nok den bedste beskyttelse mod virus og bakterielle infektioner i føl, indtil det selv er i stand til at udvikle antistoffer.

En stor undersøgelse foretaget i Kentucky kortlægger omfanget af føl dødelighed. To tredjedele af alle føl, fra fødsel til 9 måneder, skyldes infektiøse sygdomme, såsom sepsis (infektion i blodet), gastrointestinale sygdom, og / eller luftvejssygdomme. De fleste sepsistilfælde og dødsfald ses hos de helt unge føl, hvilket tyder på, at sygdommen sandsynligvis er relateret til fødslen, foreslog Horohov.

Septikæmi er en systemisk sygdom, hvor tilstedeværelsen af bakterier i blodet spredes til det centrale nervesystem, andre organer, knogler og led. Bakterier findes normalt alle vegne i hestens miljø, men indimellem angribes føl som følge af deres uudviklede immunsystem. Nogle af de dominerende bakterier her er: Escherichia coli (32%), Salmonella (11%), Klebsiella (7%), Enterococcus (2%) og Actinobacillus (7%).

Diarré

"Føl - diarré er en af de mest almindelige sygdomme og formentlig den mest vanskelige at diagnostisere og håndtere," påpegede Horohov. Her kan alt fra bakterier til parasitter være årsag herunder: Rotavirus, Clostridium, Salmonella og spolormen Parascaris equorum. Mens de fleste føl er bærere af bakterier tilhørende familien Clostridium spp. Det er endnu uvist, hvorfor nogle føl udvikler alvorlig diarré, sagde Horohov.

Luftvejssygdomme

De kliniske tegn på luftvejssygdomme hos føl varierer fra snottet næse til lungebetændelse og her er der ofte tale om vira, såsom equin herpesvirus (EHV-1, EHV-4, EHV-2), equin adenovirus, equin rhinovirus og influenza. Disse virus infektioner medfører akut feber, men dette forsvinder typisk efter et par dage, sagde Horohov. Bakterielle infektioner herunder Rhodococcus equi, Streptococcus equi, Actinobacillus, Salmonella, E. coli og Klebsiella er typisk mere alvorlige og varer længere. Disse infektioner kræver behandling og kan være livstruende, hvis de ikke behandles omgående.

 

                        Hvorfor er den unge hest særligt udsat overfor infektiøs sygdom?  

06-04-2012 af Shaila Ann Sigsgaard.

En af de hyppigste årsager til luftvejssygdomme sygdom hos føl er bakterien Rhodococcus equi, som ofte er årsag til lungebetændelse. Halvdelen af årsagerne til føl dødelighed fra 1 til 6 måneder gamle er relateret til bakteriel infektion såsom Rhodococcus equi, Salmonella, og Streptococcus equi spp., hvorimod en tredjedel skyldes virus. Føl yngre end 6 måneder er især modtagelige for Rhodoccocus equi, og føl yngre end 3 måneder er i endnu højere risiko.

"Det tricky er, at de sandsynligvis er smittet før de var 2 uger gamle, mens de første kliniske tegn på sygdom først manifesterer sig flere uger senere."

Ifølge Horohov, har flere forskellige undersøgelser vist, at føl ikke producerer nok interferon-gamma (IFNy) i sammenligning med den voksne hest. Flere forskere har ydermere foreslået, at føl har et medfødt Th1-baseret cellemedieret immunrespons, som sandsynligvis bidrager til deres modtagelighed overfor ’intracellulære’ patogener, som Rhodococcus equi. Vi har endnu ikke fastlagt den fulde sammenhæng her, understregede Horohov.

Horohov og hans kolleger har blandt andet lavet immunstimulerende undersøgelser, hvor man har forsøgt at fremskynde føls evne til at producere INFy, så de bedre kan modstå infektioner. "Vi var i stand til at måle forhøjede niveauer af IFNy efter 14 dage, mens de tidligere i livet ikke var i stand til at reagere på de stimulanser. Dette peger på, at føls' evne til at producere IFNy netop stiger med alderen.

Risikoen for smitsomme sygdomme i føllet, er sandsynligvis en kombination af immunstatus, miljøfaktorer og management, opridsede Horohow afslutningsvist.

Alle 3 faktorer spiller en væsentlig rolle, hvor forebyggelse måske udgør den vigtigste.

Hvornår skal man vaccinere?

14-05-2012 af Shaila Ann Sigsgaard

Det er snart sommer, og det betyder travlhed for avlere og hesteejere. Nogle af USA’s førende hesteforskere afholdt her i foråret seminar om infektiøse sygdomme med deltagelse af hestepraktiserende dyrlæger fra nogle af verdens største dyrlægesammenslutninger: Hagyards, Rood and Riddle, men også fuldblodsavlere, almindelige hesteejere samt studerende havde fundet vej.

Det næste emne  er vaccinationsstrategier og de problemer, der knytter sig til vaccination af føl/unghest. På talerstolen er assistant professor Amanda Adams, M.H. Gluck Equine Research Center, University of Kentucky, USA.

Du kan  læse den fulde artikel på The Horse, http://www.thehorse.com/ViewArticle.aspx?ID=17498

Vaccinations- strategier og immunitet

Mange alvorlige infektionssygdomme opstår i de helt tidlige år, påpeger Dr. Adams. Vaccination og management er derfor stadig langt den bedste forebyggelsesmetode til kontrol af infektiøse sygdomme hos føl og ungheste, anbefaler hun.

Målet med et vaccinationsprogram er først og fremmest at inducere immunitet, således at føllet eller unghesten opnår et tilstrækkelige biologisk forsvar, så det er i stand til at undgå infektion eller sygdom. De tre typer af immunitet er naturligt erhvervet immunitet (induceret af infektion), kunstigt erhvervet immunitet (induceret ved vaccination) og passiv erhvervet immunitet (via colostrum fra modermælken).

Antistoffer fra moderen

Det nyfødte føl er født med et såkaldt uudviklet immunsystem, men opnår meget hurtigt beskyttelse gennem den vaccinerede hoppes råmælk, pointerer Adams. Hoppens første maternelle antistoffer daler over tid, hvilket gør føllet ekstremt modtagelig overfor en række smitsomme sygdomme. Alt afhængigt af mængden og kvaliteten af maternelle antistoffer som er blevet videregivet til føllet, varierer dækningen af vaccinen naturligvis fra føl til føl, forklarer Adams.

”Det gør det til lidt af en udfordring at indkredse det rigtige tidspunkt for den første vaccination, da man er nødt til at vide, om de maternelle antistoffer stadig er virksomme, før du påbegynder et vaccinationsprogram."
Ellers risikerer du, at der stadig er virksomme antistoffer fra hoppen, samtidig med at man naturligvis ikke ønsker at føllet er ubeskyttet i for lang tid, pointerer Adams.

                                               Hvornår skal man vaccinere?

16-05-2012 af Shaila Ann Sigsgaard  

Ifølge Adams, er vaccination af føl generelt forbundet med en række udfordringer på grund af deres begrænsede immunrespons på de vacciner, der er i handlen i dag.

Mange studier af føl viser, at så længe de stadig har virksomme antistoffer fra moderen, er de ikke beskyttede overfor fx flere typer heste influenzavacciner.

"Sørg endelig for ikke at vaccinere mens de maternelle antistoffer virker, men omvendt bør man heller ikke lade føllet være ubeskyttet for længe, påpeger Adams flere gange. Det er i sandhed lidt af en udfordring.

En undersøgelse fra 2001 har blandt andet vist at 3-måneder gamle føl ikke var i stand til at producere stigninger i antistoffer overfor hverken influenza eller stivkrampe som reaktion på to doser af vacciner. Det var generelt nødvendigt med en til tre yderligere booster- doser af vaccinen, for at opnå titer-niveauer svarende til dem opnået hos føl efter to doser, pointerer Adams, hvilket blot bekræfter at føl og ungheste er særligt udsatte.

Fravænning er generelt en betragtelig stress-faktor for føl, både fysisk og mentalt. Dr. Adams selv har for nyligt udført et studie på fravænnede

føl som alle blev afvænnet ’abrupt’, og hele flokken viste således en betragtelig reduktion i produktionen af cytokiner, som netop er vigtige for at kunne bekæmpe patogener.

"Vaccination bør derfor IKKE ske i forbindelse med pludselig fravænning, idet fFravænnings-stress altid vil påvirke effekten af et induceret immunrespons. Men der skal yderligere undersøgelser til for at kunne anbefale det helt rigtige tidspunkt, i følge Adams.

Et føl-vaccinationsprogram vil altid skulle baseres på føllet alder og dets grad af eksponering på det pågældende sted. Dr. Adams anbefaler, at man altid konsulterer en dyrlæge for en skræddersyet vaccinations- strategi, da immunitet er baseret på både eksponeringsstatus og beskyttelse.

Men hopper bør generelt modtage en booster vaccine en til to måneder før fødslen, som inducerer antistof-responser, som derefter kan vidergives til på føllet via colostrum, anbefaler hun.

Ovenstående er fundet på Hest-online,dk, og lyder super fornuftigt, samt er i hamoni med, hvad der altid er praktiseret i relation til føl avl på sandmosegaard.