Sommereksem

Sommereksem, der rammer mange islandske heste, er en allergisk overfølsomheds reaktion på en eller flere mittearters proteinholdige spyt, hestene kommer i kontakt med når mitterne stikker dem for at suge blod. Typisk sker en sådan kontakt i de tidligste morgen timer, og de sene aften tusmørke timer, hen over sommeren.

Hesten stikkes oftest i manen, halen og under bugen i lynlåsen, men alle dele af hestens krop kan blive angrebet, af de blod sugende mitter. Der hvor mitterne har stukket hæver huden på hesten op, og hud områderne bliver  kløende i større eller mindre grad. Hesten kan til tider gå helt i selvsving og klø sig i timevis i de mest utrolige stillinger. Resultatet bliver i sidste ende en stærkt beskadiget hud, med mange betændte sår, efterfølgende ar dannelse, og fortykket uelastisk hud.

Følgerne af sommereksem problematikken kan i nogen grad afhjælpes med dvs. creme mm. Samt dækken og staldophold, når mitte koncentrationen er værst, Men helbredes kan lidelsen ind til videre ikke.

Sommereksem hos de islandske heste har været kendt siden begyndelsen af 80,erne. Den rammer rigtig mange islandske heste, især de heste der er blevet eksporteret fra Island til Europa efter deres 4-5 leveår.

Til dato, forstår man den miljømæssige årsag til at hestene udvikler sommer eksem, nemlig at hestene skal stikkes af mitter, men man forstår endnu ikke, hvorfor nogle heste udvikler sommereksem, mens andre ikke gør, når miljøet, hestene opholder sig i, samt genetikken via tætte slægtskaber hestene imellem, tilsyneladende er identiske. Typisk bliver sommereksem lidelsen derfor forklaret med, at den enkelte sommereksem ramte hest har et ringere immunforsvar end de øvrige heste, Hvilket må siges at være en udokumenterbar hypotese.

Videnskaben, immunologi blev udviklet i 1800 tallet, efter at den engelske læge Edvard Jenner udviklede en vaccine imod kopper. Immunologi er således en relativ ung videnskab, men er pt. en af de biomedicinske områder der udvikler sig hurtigst.

Når immunforsvaret kommer til udtryk ved en overreaktion, er det som resultat af enten en uhensigtsmæssig reaktion på udefra kommende fremmede stoffer, der af immunforsvaret bliver betragtet som farlige/fjentlige (allergi), eller som en over reaktion på normalt ufarlige alm. Livsnødvendige processer i individet (autoimmune reaktion). Sådanne reaktioner forudsætter normalt, at et individs organisme (immunforsvar) er blevet introduceret til den/de udløsende faktorer en eller flere på hinanden følgende gange, før immunsystemet reelt reagere med en overreaktion.

En allergisk over reaktion inddeles normalt i 4 klassiske typer, hvor af sommereksem høre til type IgE 1 allergisk straks reaktionen.

En allergisk over reaktion, indgår på relevant måde i et individs immunforsvar, imod bl.a. visse typer af sygdomme. Derfor er det ikke reaktions måden, men reaktionens styrke og karakter, der er kendetegnet ved en over reaktion.

Ved en allergisk type 1 over reaktion IgE, har det overfølsomme individ f.eks. heste der har sommereksem, dannet store mængder IgE, som bliver rettet imod normalt relativt uskadelige stoffer f.eks. Mitternes proteinholdige spyt (specifikt protein materiale).

Årsagen skal søges i, at antigenets IgE ved den allergiske over reaktion i stort tal har bundet sig til mast celler (vagt celler) i individets krop. Mast celler vil altid hvis individets immunsystem fungere optimalt kunne spore en ny sygdomsrelateret fare, for individet, og vil via deres cellehinder (plasmamembran) søge at binde FC-delen af IgE. Ved gentagende kontakt med det allergifremkaldende stof f.eks. mitternes proteinholdige spyt, vil et stigende antal mast celler blive inddraget i den allergiske over reaktion, fordi stadig flere af mast cellehinderne søger at binde FC-delen af IgE.

Når FC-delen af IgE bliver indfanget af to eller flere masts cellehinder, vil placeringen imellem mast cellerne, foranledige udløsning af aktiverings signaler, signalerne får mast cellerne til at gå i alarm beredskab, hvorefter der sættes en kæde reaktion i gang, Således frigives en gruppe af hvide blodlegemer, der indeholder blære med små korn tilhørende det passive (medfødte) immunforsvar, Herved frigives bl.a. histamin.

Alt afhængig af hvor mange mast celler der er involveret, bliver den allergiske over reaktion af variabel styrke og sværhedsgrad.

Man kan således ikke tale om, at en sommereksem ramt hest har et ringe/dårligt udviklet immun forsvar, nok snare tvært imod, men måske var det mere på sin plads, at beskrive sommereksem ramte hestes immunforsvar som fejl fungerende.

Mast cellerne udskiller hvide blodlegemer, der kan bevæge sig gennem væv, og aktivere både det medfødte og det erhvervede immunforsvar.

Man kan sammenligne mast cellerne lidt med den overordnede ledelse på  kemikalie fabrikker, idet det er mast cellerne der styre udskillelsen af stoffer som bl.a. Histamin, Heparin og Leukotriener. Vigtige stoffer i sygdoms bekæmpelse, men desværre også ved for høje udskillelses værdier ”problematiske” i relation til allergiske over reaktioner og autoimmune reaktioner.

I dag pt. mener man, at immunforsvaret kan deles op i et genetisk relateret medfødt immunforsvar, samt et erhvervet immunforsvar hvor evnen til at rette immunforsvaret ind efter det miljø individet vokser op i er medfødt.

F.eks. er forskellige typer af T-cellers evne for hukommelse, samt reaktion, både medfødt og erhvervede. Hvilket er ganske praktisk idet en evt. fjende kan blive husket, og et lager af kemiske bekæmpelses midler kan blive oprettet til brug hvis behov opstår i individet.

Således kan siges, at det medfødte immunforsvar er godt til at producere kemikalier til bl.a. sygdoms bekæmpelse, men det  mangler evnen til at tilpasse sig miljøet og huske dets mikroorganismer, Til gengæld har det erhvervede immunforsvar en stor evne for at tilpasse sig og huske de mikroorganismer det møder i sit miljø, men det er det medfødte immunsystem der genetisk set bestemmer, hvor stor det erhvervede immunforsvars evne for tilpasning/sygdomsbekæmpelse kan ende op med at være.
 
Generne Fortæller normalt cellerne hvordan de skal opføre sig.
DNA strengen er et molekyle, dna,et indeholde den genetiske instruktion til cellerne.
Histonerne er proteiner som dna,et folder sig omkring i cellerne. Proteinernes kemi bestemmer om dna,et er stramt eller løst rullet.

Kemi kan tænde eller slukke for vores gener. Så selv om cellerne styres af de "uforanderlige" gener, kan kroppen ved hjælp af simpel kemi, tænde og, eller slukke for generne,. Kroppen har således fundet en vej uden om genernes over herredømme.

De to vigtigste kemiske processer i den forbindelse er "rulle proteiner" der ruller DNA strengen mere eller mindre stramt, Dette foregår således, at kemi på histonerne er bestemmende for hvor stramt eller løst rullet DNA strengen bliver. Jo løser rullet DNA strengen er jo bedre kan koden aflæses. Har et gen acetyl grupper på histonerne, bevirker det, at genet er åbent og kan afkodes, Slukkede gener har dels metyl grupper på histonerne, dels metyl grupper direkte på DNA,et, Metyl forårsager at DNA,et bliver rullet stramt hvorved genet slukkes. 
Klister proteiner kan lige ledes tænde og slukke gener, de sætter kemiske grupper på DNA basen cytosin og forhindre derved cellens enzymer i at afkode/læse genet.
For nyligt har forskere så opdaget at, oplevelser, adfærd, traumer, kemiske stoffer, mad mv. "via ovenstående kemi beskrivelse", kan tænde og eller slukke for den genetiske aktivitet, for altid. Den kemiske styring af genernes reaktions måde  har fået tildelt navnet "epigenom" som betyder "over arvematerialet". Forskerne har kendt til begrebet i årtier, idet det er et epigenetiske mønstre der er afgørende for om et individ arver et træk fra sin far, eller sin mor.. Men man har ind til nu ment at epigenomet var fastlåst og uforanderligt fra det tidlige foster stadie. Det nye er, at de seneste års forskning har afsløret, at de kemiske aftryk der via miljøet bliver sat i et individ efter dets foster stadige kan tænde og eller slukke for individets gener med varige ændringer til følge. Det epigenetiske mønster ser således ud til at være det eftertragtede "missing link" imellem arv og miljø.
 

Vaccination er en anerkendt metode til forebyggelse af infektions sygdomme hos individer mennesker som dyr.

Mikroorganismer der er svækkede eller døde bliver påført individet, der efterfølgende udvikler immunitet i større eller mindre grad. Der findes to former for vaccination, aktiv immunisering, og passiv immunisering, forskellen er, at man ved aktiv immunisering indsprøjter enten ind aktive (døde) eller svækkede mikroorganismer, eller antigener fra døde organismer/vira. Mens man ved passiv immunisering blot indsprøjter antistof til det der vaccineres imod.

Ved den aktive immunisering danner kroppen selv antistoffer og idet det er svækket/dødt materiale der anvendes, udvikler individet ikke den sygdom der vaccineres imod, inden for den tid det tager individets immunforsvar, at reagere og selv danne de nødvendige antistoffer.

Den passive immunisering sker når individets organisme får tilført antistoffer udefra, antistoffer kan f.eks. blive overført fra hoppe til føl via modermælken, (råmælken), Hvilket beskytter føllet for infektioner i den første tid efter folingen.

Via aktiv immunisering (vacciner) søges at skabe modstandskraft over for bestemte og ofte problematiske infektioner, herved opnås at individets krops eget immunforsvar reagere og udvikler en hukommelse i relation til infektionen, samt et kemisk forsvar imod infektionen.

Aktiv immunisering er som system dog ikke perfekt, det kan bl.a. skabe problemer i relation til organ donering, samt hiv virus, og hvem ved måske også i relation til allergiske over reaktioner samt autoimmune problematikker.

Eller hjælpestoffer til vacciner som de også kaldes, navnet stammer fra latin og betyder at støtte. Adjuvans er en farmakologisk agent, der ændre virkningen af et andet stof, F.eks. medicin, vacciner el. ligende.

 Adjuvans er ofte inkluderet i vacciner for at øge virkningen i individet der modtager vaccinen, f.eks hesten når den influenza, og eller stivkrampe vaccineres.
Man tilstræber altså her en immunrelateret over reaktion.

Adjuvans der tilsættes influenza/stivkrampe vacciner til heste består bl.a  for influenza komponent delens vedkommende af:
Carbomer 934P-Stoffet er anvendt siden 1960, og produceres bl.a. i  kina, det er i sin oprindelige form, et hvidt opløst pulver med følgende værdier:
Viskositet (mpa.r) 29,40-39,400
Rest på tænding% _< 2,0
Syre indhold PH 2,5-3,5
Tungmetaller (PPM) _< 20
Benzen% _< 0,0002
Tab ved tørring%  _< 2,0
Test af indhold% 56-68
Jævnfør ovenstående, kan:
Tungmetaller  være  , metallisk urenhedder, bl.a. Bly-Kviksølv-Bismuth-Arsen-Antimen-Tin-Cadmium-Sølv-Kobber-Molybdæn, ioner.
Benzen er et organisk opløsnings middel, og kendt for, at forårsage  cancer, stoffet ønskes derfor udfaset.
For Stivkrampe komponet delen, består  adjuvansen af to komponenter, dels Aluminiun hydroxid og dels Thiomersal.
For begge kemiske stoffer, gælder, at de er problematiske i relation til overfølsomhed/allergi udvikling.
Der kan læses meget mere om disse to aktuelle stoffer på www.mayday-info.dk .Hvis man på aktuel hjemmeside søger på overskriften: Bivirkninger ved vaccine tilsætningsstofferne Aluminium hydroxid og Thiomersal.
I danmark har man typisk, vaccineret heste med en biologisk/kemisk coiktail af både influenza og stivkrampe komponenterne, siden ca. 1980, inden for de sidste få år, er man så blevet opmærksom på, at dette kan være et allergi, relateret problem, for nogle særlig allergi  disponible heste, hvorefter man har valgt, for vaccine producenternes side kun at anbefale anvendelse af influenza vacciner tilsat stivkrampe vaccine hvert andet år.
 I praksis vil det betyde, at når basis vaccinationerne er overstået, skal hestene vaccineres for influenza første år, for influenza +stivkrampe andet år, for influenza tredie år, for influenza+stivkrampe fjerde år OSV., Om det er nok til at undgå udvikling af sommereksem hos især islandsk importeret heste i fremtiden er svært at spå om, men ærlig talt tvivler vi meget her på Sandmosegaard.
Ud fra den betragtning, at hvis først  et individs (mennesker/dyr) immunsystem opfatter en udefra kommende påvirkning, som ekstrem generende, vil immunforsvaret forstærke sin immunrespons, i utilsigtet uhensigtsmæssiggrad, med allergiske overreaktioner eller autoimmune lidelser til følge, Hver gang immunforsvaret kommer i berøring med samme påvirkning. 
via "basis" kombi, vaccinationerne der både indeholdt influenza og stivkrampe kombinenterne, er det hypotetisk/teoretisk objektivt fornuftigt at tro, at et individ, i dette tilfælde hestens, immunsystem vil opfatte den udefra kommende påvirkning, som ekstrem generende, og derfor vil forstærke sin immunrespons. Når immunforsvaret via basis kombi vaccinationerne gang på gang kommer i kontakt med de ekstrem generende påvirkninger "Måske" ikke mindst, hvis aktuel hest er importeret, fra island, "i en", i relation til immunsystemet "moden" alder og derfor først får sine basis, kompi vaccinationer, efter import til f.eks DK.

Og hvor står vi så i dag, Tja, det er et godt spørgsmål.

Tilbage i år 2000 fandt man via forskning frem til, at der var forskel på den måde hestenes immunforsvar reagerede/overreagerede på i relation til immunforsvarets møde med mitternes proteinholdige spyt. Man havde i den forbindelse to teorier der evt. kunne forklare forskellen i immun reaktions måde hestene imellem. Enten kunne der være tale om en krydsnings allergisk overreaktion forårsaget af, at hestene var blevet stukket af ”stik fluer”, mens de stadig opholdt sig på Island og, at hestene så efterfølgende når de kom til Europa blev stukket af x-antal mitte arter. Eller også kunne der være tale om at hestene efter ankomst til Europa udviklede en krydsnings overreaktion imellem mitternes stik (proteinholdige spyt), samt visse typer af medicin.

Den sidste teori har man i de foreløbige ca. 10 år undladt at undersøge nærmere. Man har der imod forsket i at finde fælles nævneren til udviklingen af en allergisk over reaktion i relation til at hestene både er stukket af sorte stik fluer fra Island og senere Europæiske mitte arter. Ind til videre er der dog ikke offentliggjort en sådan fællesnævner der har kunnet forklare hvorfor nogle hestes immunforsvar overreagere på mitte stik med udvikling af sommereksem til følge.

Lige pt. er der startet en forsøgsrække hvor målet er, at udvinde/udvikle vaccine imod mitternes proteinholdige spyt, således at især islandske heste importeret til Europa kan blive beskyttet i større eller mindre grad, imod at udvikle sommereksem. Om dette projekt over tid vil lykkes skal være usagt, Men der har gennem årene været forsket i linende projekter uden det store held. Det overordnede problem i en sådan forskning er nemlig, at der findes ufattelig mange mitte arter og for at udvikle en brugbar vaccine, skal man finde en fællesnævner for samtlige mitte arters protein materiale, som man erfaringsmæssigt ved hestene overreagere på. Først her efter kan man tænke på at udvikle en egentlig vaccine, og starte en prøve vaccinering op. Det kan således tage mange år før en vaccine til hestene, til beskyttelse imod udvikling af sommereksem bliver en realitet.

Og ja, så er vi tilbage ved udgangs punkter, Hvor vi her på Sandmosegaard mener, at sommereksem meget vel kan være forårsaget af en overreaktion på krydsning imellem mitternes proteinholdige spyt og medicin, måske mere specifikt vacciner. Den teori har vi haft i efterhånden mange år.

Vi finder en sådan overreaktion ret logisk, hvis man tænker objektivt i retning af, at heste der eksporteres fra Island til Europa, har et medfødt og et erhvervede immunforsvar, der intet kender til hverken

mitternes proteinholdige spyt, eller medicin som f.eks. vacciner. Begge dele ender de eksporterede heste med, at få tæt og gentagende gange kontakt til når de befinder sig i Europa.

Når ovenstående er skrevet, er der så noget der kunne tyde på, at jo yngre en hest er, når den eksporteres fra Island til Europa, jo mindre risiko har den for efterfølgende at udvikle sommereksem, årsagen skal måske søges i den enkelte hests ”erhvervede” immunforsvars evne til at omstille sit forsvar i relation til mikroorganismer i et nyt miljø,  generelt set kunne det derfor tænkes, at en sådan omstilling var mindre problemfyldt for et yngre immunforsvar end for et ældre immunforsvar.

En anden ting er, at en del heste født i Europa efterhånden også udvikler sommereksem, på trods af, at både deres genetisk bestemt medfødte, og deres erhvervede immunforsvar burde være indstillet på, at takle problematikker som mitternes proteinholdige spyt, og f.eks. vacciner på en mere hensigtsmæssig reaktions måde.

Årsagen til at de Europæisk fødte heste overreagere kan være svær at spå om, men på Sandmosegaard, har vi en forsigtig hypotese i relation til problematikken, den går på, at f.eks. Hestenes genetisk bestemte medfødte Immunforsvar i en periode bliver stærkt overbelastet, forårsaget af f.eks. en  kombination af stor mitte koncentration og medicinsk behandling i forbindelse med længere varende sygdom el. l. i aktuelt opholds miljø. Og/eller at en del heste født i Europa, først bliver vaccineret i en relativ sen alder, måske først i forbindelse med et salg og dermed et miljøskifte.
I det sidste tilfælde vil hestenes erhvervede immunforsvar, ganske vist have rettet ind efter en "normal" reaktion i relation til mitternes proteinholdige spyt, men vaccinerne er en ukendt påvirkning for hestene, som så hos nogle af de Europæiske fødte heste, måske kan sætte en over reaktion igang.