Hopperne/Hingstene

Ved avlssæsonen mener man den periode hvor brunsten hos hopperne optræder og bedækningen foregår. Heste der lever vildt eller tæt på vildt har en relativt kort avls sæson. Der typisk falder i foråret og de første sommer måneder. Hos tam hestene ser avls sæsonen lidt anderledes ud. I princippet kan tam heste stort set have avls sæson hele året, hvis hoppernes brunst cyklus bliver hjulpet lidt på vej af optimal fodring og kunstige tiltag, som lys 16 timer i døgnet i de mørkeste vintermåneder. Brunsten er dog også for tamhestene mest udtalt i forårs og sommer månederne. Hen over efteråret bliver hoppernes brunst perioder tiltagende mindre synlige. Klimaet på de breddegrader hopperne befinder sig har en vis indflydelse på hoppernes brunst perioder og dermed på en avls sæsons længde, sådan at forstå, at nær ved polerne er avls sæsonen kort, mens den i egne nær ækvator kan være meget lang, og nærmest strække sig ud over det meste af året. Ud over at klimatiske forhold kan spille ind på brunst periodernes antal og længde i en heste bestand, er der også stor forskel på brunst periodernes antal og længde hos den enkelte hoppe i heste bestanden.

Med hoppernes brunstcyklus forstås den tid der går fra en brunstperiodes begyndelse til den første dag i den efterfølgende brunstperiode. Man kan sige at Brunst perioden er inddelt i to perioder, dels den tidsperiode hvor hoppen viser brunst og vil lade sig bedække. dels brunst intervallet, som er den tidsperiode der går fra at brunsten ophøre til en ny brunst viser sig, for de fleste hopper er brunst intervallet på 14-15 dage, og er normalt uafhængigt af hvor mange dage hoppen i øvrigt har været i egentlig brunst. Hos hopper hvis brunstfunktionen anses for normale, kan brunstens længde variere meget, men den gennemsnitlige varighed af brunsten er 6-9 dage. Ofte har goldhopper en noget længere brunst periode, end hopper der har haft føl for nyligt. Unge hopper og meget gamle hopper kan også tit have en eller flere meget lange brunstperioder i en avls sæson. Men  typisk bliver brunst perioderne kortere efterhånden som avls sæsonen skrider frem, og i juni/juli er gennemsnits længden på brunst perioderne hos hopperne i et stod som regel ca. 5 dage.

 Forestiller man sig nu at hoppen håndbedækkes 2-3 dage efter begyndende brunst og frem til at den slår fra, og efterfølgende afprøves på 21dag efter den sidste bedækning, Vil afprøvning i andet eksempel  ske før ny brunst er indtrådt, og i tredje eksempel sker dette efter at en ny brunst er indtrådt. Da selv sagt små afvigelser kan være afgørende for om hoppen kommer i fol, er det vigtigt, at man som hoppe ejer har et grundigt kendskab til længden af sine hoppers brunst perioder, og orientere hingste ejer/holder her om. Især måske i de tilfælde hvor hoppen sendes til hingst med henblik på naturligt stod/håndbedækning. Idet hopper med meget korte brunstperioder der går sammen med hopper med meget lange brunstperioder, undertiden  kan have  svært ved at blive bedækket på det helt rigtige tidspunkt, Samtidig risikere hopper med meget lange brunst perioder  nemt at blive bedækket på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er en  ægcelle til rådighed i æglederen.

Det er vigtigt at kende de ydre brunst tegn hos sin hoppe. Ofte ændre hoppen adfærd, den viser uro, er kilden,  hviner ved berøring, drejer hoved efter andre heste, og er om muligt meget interesseret i socialt klø omgang med de andre heste på folden. Enkelte hopper kan blive genstridige og vanskelige at ride, og fortærer foderet uregelmæssigt. Men fælles for begge typer af hopper er, at når de er i brunst , vrinsker de oftere efter de andre heste,  og blinker uden at de urinere. Ved møde med vallakker/hingsten stiller hoppen sig an med bøjede haser, skrævende bagben, krum ryg, og løftede hale, samt åbner og lukker  kønslæberne man siger at hoppen blinker. Når hoppen blinker opføre den sig tit under brunst forløbet,  som om den vil urinere, men i stedet for urin kommer der kun lidt fedtet gulligt slim. Under  tiden kan man se hopper springe andre hingstegale hopper i en hoppe flok, ofte sker dette når den "hingstede" hoppe selv er  i fol, typisk i starten af drægtigheds perioden. Enkelte hopper fortsætter med at springe de brunstige hopper i flokken under hele deres egen drægtigheds perioden. Adfærden er uheldig, idet den hoppe der springer de andre hopper nemt risikere at blive sparket af hopper, der naturligt nok slår fra, fordi de ikke ønsker at blive bedækket af hoppen.

Bedækning skal helst finde sted samtidig med eller umiddelbart før ægløsningen. Det ubefrugtede æg, som glider ind i æggelederen, hvor befrugtningen finder sted, kan kun holde sig befrugtningsduelig i 7-8 timer. Er hoppen i høj brunst (3-5 dage inde i  brunst perioden) er bør munden relativt åben, og ved bedækning, åbnes den yderligere. Når sæden så ved bedækning sprøjtes direkte ind i hoppens bør, vil der ske nogle aktive bevægelser i børen der forårsager at en lille del af sædcellerne suges op i hoppens æggeledere. resten af sædcellerne vil som regel ret hurtigt efter blive presset ud af børen igen. Sædceller kan i hoppens æggeleder holde sig levende i mindst 2 døgn, men under gunstige forhold måske op til 4-5 døgn. Efter foreningen af æg og  sædcelle bliver fosteret liggende i æggelederen i 3-4 døgn inden det vandre ned i børen. Efter bedækning står hoppen stille, sandsynligvis mens de aktive bør bevægelser ( der foranlediger at sædceller suges ind i æggelederne og at overskydende sæd bliver ud støt igen) finder sted.

Det kan være vanskeligt at afgøre hvornår en hoppes ægløsning finder sted, men som hoved regel menes den at finde sted 2-4 døgn efter at hoppen er blevet brunstig, for enkelte hopper med længere varende brunst forløb kan ægløsnings tidspunktet dog godt komme betydeligt senere. Er hoppens brunstcyklus af gennemsnits typen, (se eksemplerne oven over) vil dens ægløsning typisk ske fra 1-2 døgn før brunsten ophøre. Det mest gunstige tidspunkt at bedække hoppen på, vil så være fra anden dagen i et brunst forløb og hver eller hver anden dag frem til at hoppen er gået ud af brunst og derfor slår fra (sparker hingsten væk).

 Når vi på Sandmosegård praktisere " naturlig Stod/håndbedækning" foranlediger vi altid, at den brunstige hoppe bliver bedækket, som et minimum, en gang i døgnet fra 2 dagen i hoppens brunst forløb og frem til at den slår fra. Ud fra den betragtning at jo flere sædceller vi kan medvirke til, at der suges ind i æggelederne, jo større chance er der for at hoppen også kommer i fol ved bedæknings forløbet. Efterfølgende kan hoppen scannes af dyrlæge på et sted imellem 17 og 19 dagen fra sidste bedæknings dato, hvilket er sent nok til at registrere et lille heste foster hvis det findes (se billedet neden under, hvor den mørke ring  øverst i midten af billedet  er et lille heste foster), men tidligt nok til at nå at bedække hoppen inden endnu et ægløsnings tidspunkt, såfremt hoppen skulle vise sig ikke at være i fol. Tidspunktet for scannings kontrol har ydermere den fordel, at skulle hoppen ikke  være i fol, kan dyrlægen ved samme scanning, scanne hoppens æggestokke/æggeledere og derved tjekke op om alt ser normalt ud, og om der er en ægcelle under vejs, samt hvor stor den udviklede æg blære i givet fald er, ( her er det vær at bemærke at en optimal befrugtnings duelig æg blære helst skal være et sted imellem 3-5 mm. i diameter). Ovenstående oplysninger kan have stor betydning for, om hoppen efterfølgende bliver bedækket optimalt, og derved opnår den forventede drægtighed.  En sådan tidlig scanning har  også den fordel at tvilling fostre, hvor de forefindes kan registreres på så tidligt et tidspunkt, at det er muligt ved behandling at fjerne det ene foster, uden at det andet foster går tabt. Eneste minus ved ovenstående tidlige scanning praksis er, at der ingen garanti er for,  at hoppen ikke på et senere tidspunkt i drægtigheds forløbet alligevel kan ende op med at tabe fosteret.

Det befrugtede æg/fostre opholder sig relativt længe i børen inden fosterhinderne vokser fast til bør væggen. Fast voksningen sker så sent som imellem 7-14 uge af drægtigheden. Da bør munden ydermere kan være noget slap hos nogle hopper på dette tidspunkt i drægtigheden , er risikoen for abort i den første tid af drægtigheden stor. Fosteret er dog i nogen grad beskyttet af børen der trækker sig hårdt sammen om fosteret. I den periode er det ikke usædvanligt at en hoppe viser brunst og villigt lader sig bedække selv om den allerede er drægtig. En bedækning af hoppen under disse forhold MEDFØRER STOR RISIKO FOR ABORT. Og hopper om hvem man ved at de vil lade sig bedække, selv om de er i fol bør aldrig gå med hverken hingste, hingsteplage og/eller vallakker, når det er konstateret at de er drægtige,

 Den type af hopper tilråder vi på Sandmosegård, at man bedækker ved "naturlig håndbedækning" når hoppen viser interesse herfor, og efterfølgende tjekker op på ved hjælp af scanning, selv om hoppen skulle vise brunsttegn/adfærd,  før ny bedæknings periode sættes i gang, Ud fra den betragtning at det er bedre at forebygge end at helbrede. Viser det sig så ved scanning at hoppen er i fol, er det vores råd, at hoppen frem til folings tidspunktet placeres i hestestod/flok udelukkende bestående af hopper, for at minimere risikoen for abort mest muligt.

Man kan Inddele drægtighedstegn i fem undergrupper,

A) Udeblivelse af brunst, men som læses oven over er dette tegn ikke noget ubedrageligt tegn.

B) Forandringer i hoppens opførelse, hvilket til tider kan komme til udtryk ved at hoppen bliver roligere, undertiden nærmest dvask og sidst i drægtigheds perioden sløv at ride på.

 C) En forøgelse af bag livets omfang, samt fostre bevægelser er et sikkert tegn på drægtighed, men kan sjældent iagttages før tidligst i  7. drægtigheds måned. Foster bevægelserne kan udløses reflektorisk og fremkommer bl.a. når hoppens indvolde afkøles stærkt, f.eks. når den drikker koldt vand, eller såfremt den bliver meget anstrengt.

 D) Forandringer af hoppens stofskifte især i den sidste del af drægtighedsperioden. Forandringer af hoppens stofskifte kan iagttages på flere måder. Nogle hopper kommer i den første del af drægtighedsperioden i forholdsvis god foderstand, måske fordi de er faldet til ro, og fordi appetitten er taget til. Men i de sidste par måneder af drægtighedsperioden er dette forhold ofte omvendt. Hopperne taber sig og der kan til tider ses v tegn på underernæring. F.eks. langsomt pelsskift, og ringe i hovene på grund af uensartet hornvækst. Desuden kan der hos nogle hopper iagttages væskeansamlinger ned af baglemmerne og under bugen, I den sidste tid inden foling sker der en gennemsivning af væske i bækkenpartiets bløddele, især fødselsvejenes sener og bånd, der ellers er stramme og spændte bliver bløde og eftergivelige. De brede bækkenbånd afslappes, så der fremkommer en hulning af krydset på begge sider af haleroden, og kort før foling svulmer kønslæberne op. Ovenstående symptomer skyldtes at fosteret på dette tidspunkt stiller ret store krav til ernæring, og hoppens fysiske formåen, derfor kan nogle af generne ved at være i fol, for hoppen forebygges med moderate mængder af daglig motion, akkurat lige som hos gravide kvinder i øvrigt.

E) Yverets omfang forøges ikke tydeligt før i de sidste 2-3 måneder af drægtigheden, den mest bemærkelsesværdige øgning sker de sidste 2-3 uger før foling. I den sidste uge kan ses en lille fast knude (harpiks dråbe) på pattespidserne. Ved malkning kommer et gulligt-gråligt sekret. ofte har hoppen mælk i yveret 12-24 timer før foling, men langt fra i alle tilfælde.

 fælles for ovenstående drægtigheds tegn er at de er nemmest at iagttage sent i drægtighedsforløbet. Ønsker man en tidlig drægtighedsdiagnose, må man gribe til andre metoder.

Scanning:

 Scanning af hoppen som beskrevet tidligere, er nok en ret sikker metode til den tidlige konstatering af drægtighed hos hoppen, både hvad angår sikkerhed i forhold til resultatet af undersøgelsen, men også i forhold til at undgå eventuelle uheldigt tilkommende bivirkninger. Men ved en hver undersøgelse af hopperne, vil der altid være en lille risiko for, at der kan opstår komplikationer:

 Derfor råder vi på Sandmosegård til at man så vidt muligt undlader at svaberteste samt scanne 3-4 års hopper, Idet det er vores erfaring at disse ung hopper har det med at spænde op ved undersøgelserne, hvorved der opstår betydeligt forøget risiko for at forårsage skader i skeden eller endetarmen hos ung hoppen. Ønskes en sådan ung hoppe af specifikke årsager svabertestet/Scannet, mener vi det kan være en rigtig god ide, at give unghoppen et let beroligende middel, der så kan gøre sin indflydelse gældende imens undersøgelsen står på.

Rektal undersøgelse:

 Erfarne dygtige reproduktions dyrlæger kan også ved at gå ind i hoppens endetarm fra 30. dagen diagnosticere hoppens drægtighed ved håndprøvning. ( Hoppens bør med det lille foster kan gennem tarm væggen føles som en lille hård klump) Men lige som med scannings metoden skal en sådan undersøgelse foregå yderst forsigtig, for at undgå at tarmen bliver skadet og/ eller hoppen abortere.

Blodserumprøve:

I tidsrummet fra ca.40 - ca.120. dagen efter befrugtning kan der påvises hormoner i blodserum. Indsprøjter man ca.5 ml. blodserum fra en drægtig hoppe på en ikke kønsmoden hun rotte, vil man efter 4-5 døgn se, at æggestokkene er svulne, og at børen er kraftig forstørret. Den største sikkerhed ved anvendelse af denne metode fås ved at anvende blodserum  taget fra den drægtige hoppe, når den har været drægtig imellem 60 og 80. dage. Ved positiv reaktion er metoden næsten 100% sikker. Men ved negativ reaktion er det knapt så sikkert at hoppen ikke er i fol alligevel.

Hormon prøve:

Østrogene hormoner udskilles i hoppens urin i stigende mængder fra ca. 1 måned efter bedækning, og når sit højdepunkt i 7.-8- drægtighedsmåned. Indsprøjtes nu urin fra en drægtig hoppe under huden på en steriliseret hun mus eller hun rotte fremkaldes der hos disse dyr typiske brunst symptomer, metoden skulle kunne anvendes efter 120.drægtigheds dag. Påvisning af østrogene hormoner i hoppe urin kan også ske kemisk ved at tage 1 ml. urin og fortynde det i en kolbe med 10 ml. vand ved stue temperatur. Derefter tilsættes 15 ml. koncentreret svovlsyre. Efter 3-5 min. afkøles kolben grundigt . når dette er sket ligger syrefasen på bunden af kolben og er reaktionen positiv, skal der være flourescens i syrefasen..

Man siger at normalt vare hoppens drægtighed 11 måneder eller 333-336 dage. Men i praksis kan der, hopperne imellem, være store variationer. Variationerne menes bl.a. at være forårsaget af bedækningstidspunktet, hvor tidlige bedækninger giver længere drægtighed og måske også større fødselsvægt til føllet. Årsagen hertil skønnes at skulle findes i variable foderbetingelser, og i at øget dagslængde påvirker hormonproduktionen. Fosterets køn menes også at have indflydelse på drægtighedslængden således, at hingsteføl typisk bliver født et par dage senere end hoppeføl. Desuden er der blevet observeret, at meget unge hopper er tilbøjelige til at have op til 4 dages kortere drægtigheds periode, end hopper der er 8-10 år ældre.

De første tegn på at hoppen er tæt på at fole, er vokspropper/mælke dråber på pattespidserne (undertiden især hos unge hopper forekommer dette tegn på, at folingen er nært forestående ikke). Selve folingen udløses af et hormon (oxytocin). Uro omkring den folende hoppe har en hæmmende indflydelse på produktionen af dette fødselsfremkaldende hormon. Så det bedste man kan gøre for sin folende hoppe er at give hoppen ro til at fole, mens man på afstand holder øje med tingenes udvikling, og om nødvendigt tilkalder faglig assistance. I Begyndelsen af folings perioden sker der ikke meget, hoppen slår måske lidt med halen, vandre rastløse rundt, skraber lidt med forbenet i jorden og bliver lettere svedt. På dette tidspunkt i forløbet kunne symptomerne godt forveksles med kolik symptomer. I denne første periode sker der en opblokning dvs. en udvidelse af livmoderhalsen. Føllet vil nu dreje sig inde i hoppen så det ligger med hoved og forben i hoppens bækken. Sidst i opblokerings fasen brister den yderste foster hinde, og en stor mængde foster vand afgår. Herefter kommer føllets for hove og lidt efter hoved til syne, hvorefter føllet, ved hjælp af sammentrækninger i børen og bugmusklerne, presses ud med stor kraft. Selve uddrivelsen tager sjældent mere end 15-20 minutter. Den inderste foster hinde (hammen) dækker ofte føllets næse og mund, men et sundt kraftigt leve dygtigt føl vil ikke have problemer med at sprænge denne inderste foster hinde, så det kan få luft. Er føllet svagt f.eks. hvis folingen har taget betydeligt længere tid end de normale ca. 20 minutter, eller af andre årsager. Kan det eventuelt være nødvendigt at hjælpe det lidt på vej ved at fjerne fostrehinden. Hvis hoppen bliver liggende vil føllet ofte ligge stille en tid efter folingen med bagbenene inde i hoppen. Det er vigtigt at hoppe og føl får ro til at ligge og sunde sig. Idet føllet under folingen har fået presset megen blod ud af kroppen. Føllet har derfor brug for at modtage så meget blod som muligt fra hoppen via navlestrengen, inden  navlestrengen når hoppen rejser sig rives over. Efter folingen renses føllets navlestump med jod sprit for at undgå infektion. Jod sprit foranlediger også at navlestumpen hurtigt lukker til og visner væk, desuden holder det insekter lidt på afstand.

 På Sandmosegård giver vi føllenes navlestump jod sprit et par gange i døgnet de 2-3 første døgn, efter at føllene er født. Efterfølgende holder vi øje med, at der ikke udvikler sig infektion i navle området.

 Føllet fødes næsten uden antistoffer i blodet, det er derfor vigtigt, at det får mest muligt råmælk (der jo indeholder store mængder af antistoffer) inden for det første døgn efter folingen. Idet det kun er på dette tidspunkt føllets tarmsystem er i stand til, at optage de livsnødvendige antistoffer. Det er således vigtigt at føllet hurtigt kommer i gang med at patte, er dette ikke sket inden for de første 3-4 timer efter foling, er det absolut nødvendigt at gribe ind og hjælpe naturen lidt på vej. F.eks. ved at holde hoppen og hjælpe - skubbe føllet i den rigtige retning, måske malke hoppen lidt ud, så det bliver nemmere for føllet at gribe fat om patten, eventuelt i ekstreme situationer malke hoppen og give føllet råmælk med flaske (metoden kan bruges hvis føllet er meget svagt). I enkelte tilfælde kan der være tale om, at mælken ikke er faldet til i hoppens yver, (forekommer især hos ung hopper) dette er en hormonal forstyrrelse, hvor  det kan blive nødvendigt at hormon behandle. Det er i øvrigt den samme form for hormon behandling hoppen skal have her, som ved hormon behandling for tilbageholdt efterbyrd.

Folingen foregår ved en sådan kraft at der let kan opstå alvorlige skader på hoppens skede, mellemkød og/eller endetarm. Ligger føllet forkert, trækkes fødslen i langdrag, og føllet vil let kunne kvæles fordi fosterhinderne løsnes. Der er her tale om fejl lejring, der skal rettes hurtigst muligt. Mens man venter på dyrlægen kan man trække rundt med hoppen for at dæmpe hoppens veer. Dyrlægen vil så ved ankomst gå ind i hoppen og rette føllets fødselsleje, så normal foling forhåbentlig bliver mulig.

Dyrlægen skal tilkaldes straks såfremt:

Hoppen viser meget tydelig uro under opblokningen i mere end en time uden at der sker mere.

Hvis fostervandet er gået uden at føllet kommer til syne efter 15 minutter,

Hvis det ikke er forben og hoved der kommer frem.

Hvis føllet er synligt men ikke født i løbet af 15-20 minutter.

På Sandmosegård har vi kun en enkelt gang måtte ringe efter dyrlægen fordi et føl øjensynligt lå forkert i forhold til foling, men inden dyrlægen nåede frem havde hoppen selv fået flyttet føllet på plads i fødselsvejen ved en meget intensiv rulning frem og tilbage på ryggen. Så føllet var født da dyrlægen nåede frem. Men her på stedet er vores motto "heller ringe en gang for meget end en gang for lidt" efter dyrlægen. Folingen samt tiden lige der efter, er nok det mest sårbare tidspunkt i hestens liv. Efterhånden har vi set mange føl komme til verden, og vi har ikke umiddelbart kunne se den store forskel på føl med en kort drægtigheds periode bag sig, kontra føl med lang drægtigheds periode bag sig, hverken i forhold til størrelse eller mobilitet. Der hvor den største forskel imellem føl kommer til udtryk, er efter vores mening, i forhold til føl født ret tidligt på året, og føl født ret sent på sommeren. Uagtet at føllene har været fostre i deres hoppe mødre nogen lunde i samme antal dage. Hos de sent fødte føl er det tydeligt at de har brug for ekstra opmærksomhed hen over den første vinter, for at undgå at væksten går i stå, lige som, at de, i de fleste tilfælde ikke taber føl pelsen, men bruger den som vinter pels om man så kan sige . Hen over sommeren året efter indhenter de sent fødte føl, de føl der er født tidligt og i deres anden vinter er forskellen tæt på usynlig.

Ufrugtbarhed kan have mange årsager.

 Underudviklede æggestokke, visse defekter i bør mund, skede og bør, samt uregelmæssig hormonproduktion er alle faktorer der kan have en bagved liggende arvelig årsag, men som også kan være foranlediget af sygdom.

Slap bør, er en lidelse der er blevet mere kendt de senere år. Ved slap bør forstås en afslapning af børens nederste væg, så der dannes en lomme. Denne lomme kan forhindre hoppen i at presse den overskydende sæd ud af skeden efter bedækningen. Sæden bliver liggende i lommen og går i forrådnelse. Det siger sig selv, at et lille hestefostre ikke kan overleve et sådan miljø, og vil derfor ikke vokse sig fast. En skylning af børen med en pencilin opløsning, mens fosteret endnu befinder sig i æggelederen kan i nogle tilfælde foranledige at hoppen ender op med at få føl

Slap skede kan også være årsag til ufrugtbarhed. Den slappe skede kan medføre at urinen let bliver liggende i skeden, desuden er der mulighed for at der suges urenheder ind i skeden. Resultatet heraf ender ofte med en betændelse der let kan brede sig ind i igennem bør munden og ind i børen. Hos hopper med slap skede vil kønslæberne være dårligt lukkede og indsunket, Man kan operere for lidelsen, (Caslick,s operation). På Sandmosegård har vi set vores dygtige reproduktions dyrlæge udføre denne operation en enkelt gang på en hoppe, der så efterfølgende endte op med at få et fint hingsteføl

 Skader i Bør munden opstår oftest i forbindelse med svære fødsler, nogle skader kan medføre at sæd ikke kan sprøjtes ind i børen efterfølgende, andre skader bevirker at bør munden ikke lukker tæt. I det sidste tilfældet bliver hoppen let i fol, men taber typisk fosteret i 6-10 drægtigheds måned. Idet fosteret når det bliver tungere glider frem og nedad i bugen, derved kommer der let forurening ind gennem skede og bør mund, hvilket kan fremkalde betændelse, der så bliver årsag til kastning.

En unormal funktion af hoppens æggestokke er en af de mest almindelige årsager til ufrugtbarhed hos hopper. Unormal funktion af hoppens æggestokke kan være forårsaget af almindelige sygdomme hos hoppen. I sygdomsperioden kan brunsten blive meget svag eller ude blive helt, grundet ringe aktivitet i æggestokkene. Men tit udebliver kun ægløsningen, hvilket kommer til udtryk ved at hoppen har et meget langvarigt brunst forløb eller slet ikke går ud af brunst. Ved udeblivelse af ægløsning kan en hormon behandling have rigtig god virkning. Især hvis man samtidig scanner æggestokkene, så hormon behandlingen foretages på det helt rigtige tidspunkt i hoppens brunst cyklus. Nymfomani skyldes også en brist i æggestokkenes funktion der kommer til udtryk ved uregelmæssige og ofte meget langvarige brunst perioder. Hos sådanne hopper har hoppens æggestokke en eller flere blærelignende dannelser. Hormon behandling kan få lidelsen til at forsvinde især hvis hoppen bedækkes samtidig. Blærelignende dannelse i en hoppes æggestokke kan også forekomme uden at hoppen viser brunst, men i disse tilfældet forsvinder forandringerne som regel af sig selv efter nogen tid.

 Ved manglende brunst og inaktive æggestokke tidligt på året kan det hjælpe at Give hoppen 20-40 ml. flydende levertran dagligt og lukke hoppen ud på nyt spirende græs, optimalt foder, motion og dagslys vil så i fællesskab klare at få aktiveret hoppens hormoner, er vores erfaring. Kunstigt tilførte hormoner på dette tidspunkt, mener vi her på stedet, kan skade mere end de vil gavne. Idet der efterfølgende kan gå adskillige brunstperioder, før hoppen finder et normalt hormonelt leje så bedækning, og dermed chance for i foling kan ske på fornuftig vis.

Infektioner i hoppens kønsorganer hører også til nogle af de mest hyppige årsager til sterilitet. Infektioner påføres ofte i forbindelse med bedækning, hvor hoppen af ukendt årsag ikke magter at rense sig ordentlig ud efterfølgende. (Se bl.a. under slap bør.) Men infektioner kan også opstå i forbindelse med foling, især hvor de hygiejnemæssige forhold ikke er i orden.

 På Sandmosegård råder vi til at Bedækningerne og dermed i folingerne sker fra sidst i maj og x-antal måneder frem, ud fra den betragtning at næste års føl, så som hovedregel vil blive født imellem maj- juli måned. På dette tidspunkt er græsset kommet godt i vækst, og det er derfor muligt at give den høj drægtige hoppe en ren langhåret græsmark at fole på. Et forhold der efter vores mening nedsætter infektions faren for både hoppe og føl betydeligt. 7-9-13. Vi har da heller ikke til dato mistet føl eller fået urene hopper i forbindelse med foling.

 Alvorlige bør betændelser optræder oftest i forbindelse med tilbage holdt efterbyrd. Her kan typisk iagttages flåd fra hoppens skede.

 På sandmosegård er det vores råd, at man er meget opmærksom. på, at hoppen efter foling inden for de første 6 timer får udstødt efterbyrden (enkelte hopper har måske en arvelig disposition for ikke at formå dette på en god måde). Går der mere ind 12 timer efter foling uden at efterbyrden er blevet udstødt, er der en høj forøget risiko for at hoppen i bedste fald bliver alvorligt uren og kræver en langvarig udrensende behandling. I værste fald kan ende op med at dø fra sit nyfødte føl forårsaget af blodforgiftning. Går der op mod 6 timer uden at efterbyrden er afgået ved naturlig udstødning, kan processen under tiden sættes i gang, ved at adskille føl og hoppe, således at hoppen bliver lukket på græs uden mulighed for at se føllet. Hoppens normal adfærden i den situation vil være, at blive meget urolig, og løbe meget omkring. Efter10-15 minutters tid lukkes føllet så ud til hoppen, føllet vil søge tryghed og die ivrigt.  En sådan kombination af at motionere hoppen med efterfølgende diegivning, kan være nok til at aktivere de hormoner hos hoppen, der forårsager sammentrækning af børen, således at efterbyrden bliver udstødt. Denne praksis er et par gange brugt med held på Sandmosegaard, men virker metoden ikke relativt hurtigt efter iværksættelse, er der ingen vej uden om at tilkalde dyrlægen, idet hoppen så behøver en hormon sprøjte med de hormoner, der får børen til at trække sig sammen og dermed udstøde efterbyrden. Ofte hjælper dyrlægen efterbyrden lidt på vej ved at gå ind i hoppens bør, og hjælpe med til at løsne efterbyrden. Når hoppen så har udstødt efterbyrden bliver den typisk behandlet med  penicillin stave placeret i børen. Indgrebet er generelt set relativt harmløst på dette tidlige tidspunkt, og har så vidt vi er orienteret ikke efterfølgende givet hopper i folings problemer.

Hvis fosteret når at blive mere end 45-55 dage gammelt før det dør vil det udstødes fra børen som en abort (kastning). Før dette tidspunkt er fosteret så lille at det blot opsuges hvis det dør. I sidste tilfælde ses ikke andre tegn end at hoppen pludselig kommer i uventede brunst, eller ikke foler på forventet tidspunkt.

Abort kan skyldes mange faktorer, bl.a. defekter ved føllet, forstyrrelser i moderkagens funktion og infektioner med bakterier og virus, tvillingedrægtighed ( der i de fleste tilfældene ender med abort af begge fostre såfremt tilstanden ikke bliver behandlet meget tidligt i forløbet "se højre oppe") Ca. 95% af de normale hopper ender op med at blive drægtige, men kun ca.65% af disse hopper ender med at få levende føl. Fødes føllet før 300. drægtighedsdag vil det have meget svært ved at overleve.

En af de store syndere til at forårsage kastning af fostre i utide er Herpes virus (EHV-1), såfremt den drægtige hoppe bliver smittet, uden selv at have været smittet eller alternativt vaccineret mod Herpes virus inden for de sidste 3 år. Sygdommen begynder i de fleste tilfælde med feber og influenza lignende symptomer, som kan angribe de fleste heste i bestanden.  Herpes virus  ( EHV-1) overstås generelt set nemt, ofte uden synlige symptomer. Desværre har sygdommen den uheldige  bivirkning at drægtige hopper der smittes, og som ikke har antistoffer imod sygdommen kan ende op med i 85% af tilfældene at kaste  fostrene i 6.-11. drægtigheds måned.  De føl der eventuelt bliver født fuldbårne  og tilsyneladende sunde, kan efter nogle dage syne hen og dø grundet en immundefekt forårsaget af herpes virus. På baggrund i ovenstående tilråder dyrlæger i dag at ifolet hopper vaccineres i 5-7-og 9 drægtigheds måned i hver drægtigheds periode.  En sygdoms forebyggende politik der klart bliver bakket op af en del forsikringsselskaber, der stiller som betingelse, at de drægtige hopper skal være herpes vaccineret regel rettet, for at de vil gå ind i at tegne forsikring omfattende hoppernes fostre.

 På Sandmosegård mener vi den megen herpes vaccination som den praktiseres for tiden er uheldig. Vi har den opfattelse at hestene er langt bedre beskyttet imod Herpes virus (EHV-1) hvis de er blevet naturligt smittet, som mange ungheste (også ung hopper) via deres opvækst jo er. Har drægtige hopper grundet naturlig smitte med herpes virus (EHV-1) antistoffer imod sygdommen, vil højst 10 % af de drægtige hopper kaste føllet. De samme 10% gør sig i øvrigt også gældende, såfremt de drægtige hopper bliver vaccineret imod herpes virus. Hvor ca. 10% af de drægtige hopper, hvis fostre man ønsker at beskytte statistisk set, også kaster deres føl. Så på Sandmosegård har vi pt. meget svært ved at se, hvad man egentlig får ud af at vaccinere drægtige hopper imod Herpes virus (EHV-1). Ønsker man at beskytte det planlagte fostre bedst muligt, mener vi der var mere ide i at tage en blodprøve af hoppen før drægtighed, til fastlæggelse af antistof niveauet i forhold til herpes virus (EHV-1) Og eventuelt efterfølgende vaccinere før hoppen sættes i fol om nødvendigt. (80%) af hestene i en heste bestand har en vis mængde naturlige antistoffer imod herpes virus (EHV-1).Idet hestene især unge heste jævnligt smittes med dette virus, ofte uden at det bliver registreret. Som hesteejer søger man jo at beskytte sine heste bedst muligt. Men i forhold til Herpes virus (EHV-1) mener vi her på stedet, at det giver stof til eftertanke at vi i de 25 år vi har avlet føl, aldrig har vaccineret imod Herpes virus (EHV-1), eller mister et fostre ved kastning eller været ude for at et nyfødt føl for den sags skyld er gået tabt. Vælger man at forsøge at forbygge at fosteret går tabt ved at vaccinere med herpes vaccine, er der en ting, man efter vores mening i givet fald skal være meget opmærksom på. ALLE DRÆGTIGE HOPPER I HESTE BESTANDEN SKAL VACCINERES PÅ SAMME TID. For at undgå at nogle hopper der er knapt så langt henne i drægtigheden bliver smittet med herpes virus (EHV-1) af de ny vaccinerede hopper, og af den årsag ender op med at tabe fosteret. Praktisk kan dette planlægges således at hopper fra samme bestand i foles nogen lunde inden for samme tidsperiode. Kan dette ikke lade sig gøre, må man rette de 3 vaccinationer ind så de passer bedst muligt i forhold til alle de ifolede hoppers drægtigheds perioder.

Ved vurdering af spørgsmålet om hvor hyppigt en hingst må bedække, og hvor mange hopper den kan betjene i en avls sæson, skal der tages hensyn til flere forhold. Idet hingstenes kønslige yde evne variere med dens individuelle arvelige og miljø betinget egenskaber, F.eks. race, alder, ernæring og pleje. Der kan således være stor forskel på den enkelte hingst  frugtbarhed/befrugtnings sikkerhed. Sæd portionernes størrelse og sædkvaliteten har stor betydning. jo flere normale sædceller der findes pr. kubik cm. samt jo større bevægelighed de har, desto bedre vil befrugtnings evnen også i almindelighed være. Sædkvaliteten er især afhængig af de arvelige egenskaber i forhold til placeringen og størrelsen af hingstens testikler, bitestikler og tilhørende kirtler. Miljøet kan have indflydelse på hingstens sædkvalitet i forhold til f.eks. hingstens huld (den må hverken være for tyk eller for tynd), Hingstens kondition hvor en "rimelig" mængder motion må anses for at være gavnligt, tillige med hingstens daglige indtagelse af proteiner, vitaminer og mineraler især i bedæknings sæsonen. På Sandmosegård klares ovenstående ved at Neisti vores avls hingst, foruden at blive brugt som avls hingst også fungere som ridehest uden for avls sæsonen. Vedrørende fodring af Neisti har vi nu i adskillige år fodret med 1+½ liter "Pavo liga piller" samt 20-40 ml. "levertran" og 2-3 håndfulde "Green power" dagligt dertil kommer stråfoder efter behov, om vinteren bestående af 50 % "Sila Wraph" og 50 % "frø græs halm". Om sommeren (i avls sæsonen) bliver strå fodret selvfølgelig udskiftet med frisk grønt græs. Samme fodre plan bliver i øvrigt de ifolede hopper til del.

Absolut ufrugtbarhed er yderst sjældent, men i nogle tilfældet kan en hingst være meget lidt frugtbar. En hingst der år efter år har  meget lave frugtbarheds resultater, kan naturligt nok være arveligt disponeret for en sådan lav befrugtnings evne. Hvis indavls graden hos en hingst er høj, ved man at dette bl.a. kan give fertilitets problemer hos hingsten. Men fordi en hingst ind imellem har en avls  sæson hvor dens fertilitet ligger lavere kan man ikke konkludere at hingsten er mindre frugtbar. Dette er snare et udtryk for tilfældige miljø påvirkninger. F.eks. er det ikke unormalt at hingste i deres første avls sæson, eller når de bliver flyttet meget rundt. I perioden der efter kan have en lavere sæd kvalitet. Lige som at en meget intensiv brug af hingsten i avls sæsonen,  senere kan give en periode med ringere sædkvalitet. Mangelfuld og uhensigtsmæssig fodring især i avls sæsonen  kan også bevirke perioder med ringere sæd kvalitet.

Sygdomme i hingstens kønsorganer hvorved sæd produktionen forstyrres, og/eller sædceller dræbes føre selv sagt til nedsat frugtbarhed, og til tider til total sterilitet. Især testikel og bi testikel betændelse forårsaget af infektion med streptokokker kan gøre en hingst steril. Er hingsten smittet med streptokokker kan den smitte hopperne med bør betændelse. Så her vil det være nødvendigt med dyrlæge behandling og omhyggeligt tilsyn. Sygdomme hos hingsten i almindelighed vil naturligt nok også kunne påvirke hingstens lyst og evne for at kunne bedække og dermed i fole hopperne rimeligt problemfrit.

Antallet af sædceller i hingstenes sæd portioner varierer fra 25-200 millioner pr. kubik cm. i sæd af god kvalitet. Antallet af sædceller vil i gennemsnit være på ca.100 millioner pr. kubik cm. sæd portion. Sæd portioner fra 50-150 kubik cm. vil således kunne indeholde fra 5-15 milliarder sædceller. I hingste sæd af god kvalitet skal 80-90% af sædcellerne vise kraftige  fremad rettet bevægelser. Er der for korte intervaller i mellem sæd udtømningerne, kan det give sæd portioner med en dårlig sædcelle mobilitet. DVS. mindre end 40-45% korrekt fremad bevægelige sædceller. Antallet af abnormt formet sædceller i normale sæd portioner må  max udgøre 5-15%. Se neden for.

Nogle hingste skal formå at bedække rigtig mange hopper pr. avls sæson ved naturlig stod/håndbedækning. Det kan derfor blive aktuelt, at hingstene må springe hopperne 5-6 gange i døgnet eller måske endda endnu flere gange. Det er meget tvivlsomt om en hingsts normale sæd portioner kan holde normal mængde sæd og sædcelle kvalitet, når den bedækker så ofte. Som en tommefinger regel  siger man at hingsten højest må bedække en hoppe hver 6-8 time, hvilket giver 3-4 bedækninger i døgnet. Men det optimale set i relation til et ønske om bedst mulig sæd kvalitet ville være, at den enkelte hingst kun bedækkede en enkelt gang i døgnet. Men som skrevet oven over, kan en hingst godt bedække 3-4 hopper i døgnet uden at drægtigheds % falder. Men hingsten kan naturligt nok ikke fortsætte dermed i en uendelighed. Så har en hingst flere hopper i en længere periode, vil dens sæd produktion før eller siden få problemer med at følge med. I sådanne tilfælde kan det være en god ide at styre mængden af bedækninger, ved hjælp af hånd bedækninger eller alternativt inseminering. Her er det vær at bemærke at de sædceller hingsten forbruger  i dag, blev produceret ca. 6 uger for inden. Dette betyder at der er en arveligt betinget individuel mængde af sæd portioner med x-antal sædceller til rådighed for den enkelte hingst i løbet af en avls sæson.

 Når hingsten bedækker tager dette sjældent mere end 1/4-1/2 minut. For nogle hingste kan det være nødvendigt at hjælpe penis ind i skeden, samt støtte og trykke forbenene frem og ind imod hoppen, for at forbedre hingstens mulighed for at støde langt ind i hoppens bør. Til tider vil hingsten også bide sig fast i hoppens manke kam. Før i tiden tog man ofte hingstens vippende hale bevægelser som tegn på at den havde haft sæd udtømning, men dette er ingen garanti. Et mere sikkert tegn er hvis hingste ejer/holder anbringer højre hånd fladt imod hoppens kønslæber således at undersiden af hingstens penis glider hen over pegefingeren herved kan sædens bølgende bevægelser i urinrøret let føles. (metoden kan kun anbefales såfremt det er absolut sikkert, at hoppen ikke vil slå fra) Et andet relativt sikkert tegn på at hingsten har haft sæd udtømning er at hoppen stiller sig an efter bedækningen og udstøder den overskydende sæd.

Følgende er et resume som jeg har oversat fra engelsk til dansk af en undersøgelse skrevet af Bjørn Steinbjørnson og bragt på Eidfaxi,s hjemmeside.

Dyrlæge Bjørn Stein bjørnsson har skrevet en afhandling , om seksuel adfærd og frugtbarhed i islandske heste. Afhandlingen var baseret på hans egen undersøgelser, hvor han studerede heste i stod,  i tre sommer fra 1995-1998  samt kontrollerede fertiliteten i  grupperne af hopper og de tilhørende hingste. han konkluderede at mange hingste blev brugt for meget.

Bjørn mener der er nogle misforståelser omkring fertilitet og svangerskabs hyppighed. En hingst der betjener 30 hopper hvoraf 15 kommer i fol, mener han, er mindst lige så fertil, som en hingst der betjener 20 hopper hvor af også 15 hopper  kommer i fol. Men den første hingst får en betydelig dårligere føl %. Dette er ikke fair efter som at begge hingste producere lige mange føl, må deres fertilitet være ens. I henhold til mine (Bjørn Stein Bjørnsson,s) undersøgelser er det acceptabelt, hvis en hingst producere 20 føl på 6 uger.  Betjenes mere end 20 hopper i en sådan periode, er det  efter "Bjørn,s" mening for meget. Sker dette for tit, kan hingsten miste interessen for hopperne.

 Ikke alle hingste er lige fertile og størrelsen på testiklerne er vigtig. Store testikler producere flere sædceller. når en hingst bliver seksuel aktiv, producere den en vis mængde  sædceller resten af  livet. Hver enkelt hingst kan kun producere et bestemt antal  sædceller. Hingstenes produktion af sædceller er således ikke ubegrænset. De sædceller hingsten bruger i dag, blev produceret for ca.6 uger siden. Bruger hingsten  for mange sædceller i en periode, vil resultatet vise sig senere, ved at hopperne ikke kommer i fol. Andre faktorer spiller også en rolle, f.eks. sammensætningen af flokken. Så statistiske fertilitets målinger i form at udregnede føl %-er, kan være et særdeles misvisende og ukorrekt resultat.  Diskutioner om fertilitet eller mangel på samme relateret en bestemt hingst, er derfor efter min mening et resultat af manglende viden om den seksuelle adfærd og fertilitet i islandske heste.

På sandmosegård må vi sige at vi er meget enige i den holdning "Bjørn Stein Bjørnsson" har i forhold til de statistiske opgjorte og offentligt tilgængelige føl % -er relateret hingstene, Her på stedet er det os ganske uforstående, at hingstene alene statistisk set skal stå med ansvaret for, at en hingste/hoppe kombination ender op med det ønskede føl resultat eller ej. Efter vores mening er der alt for mange usikkerheds faktorer der spiller ind, til at et sådan registreret føl % resultat burde offentliggøres i hingstenes navn. F.eks. Hoppernes arvelige og miljørelateret egenskaber for at kunne komme i fol. Bedæknings registrerings metoder og kontrol, samt hoppe ejernes ønske om at registrere  deres føl og i givet fald i hvilket land/avls forbund.