 |
|
|
 |
|
Oversigt over gamle avlslinier, i tekst og billeder
Da Island blev bebygget i det 9. århundrede, bragte nybyggerne særlig højt skattede heste med sig fra vest Norge, desuden kom særligt gode heste til fra de Britiske øer.
På den tid var hestene stærke, udholdende og muskuløse af bygning.
I 930 besluttede det islandske alting, at det skulle være forbudt, ved lov at indføre flere heste til Island. Loven er stort set overholdt siden.
Denne heste lov samt Islands isolation fra omverden i lange perioder har foranlediget, at man må betegne den islandske hesterace, som en af de mest rent avlede hesteracer.
Ved at ren avle den islandske hesterace er det lykkes, at bevare de islandske hestes talent for BL.A Tölt og Pas.
I de islandske saga,er tillægges hestene nærmest overnaturlige evner. Det er også i saga,erne der kan læses om foranstaltninger til avlsforbedring, der tæt på ligner, den avls udvælgelse vi kender til idag.
Avls hopper og hingst blev nøje udvalgt, og indvidet til et stod, til gudernes ære.
Udvælgelse af hestene skete både efter kvaliteter og farver.
En hver avler, med respekt for sin avl, foretrak sine egne karaktertræk, og farver i sin hesteavl.
For gammel tid, har det således været typisk, at de islandske hesteavlere, stædigt har nægtet at avle heste efter markedets krav, men i stedet er forblevet tro mod egen og hestens natur, samt gamle traditioner.
Sandmosegaard hopper
Sandmosegaard hopper
Under afdeling:
Skuggi-Fèlagid
I det sydøstlige del af Island ligger Vatnajökull, Europas største gletscher, med et areal på 8810 kvadratkilometer, imellem dens vældige isrand og Atlanterhavet ligger Skaftofellssysla, områdets centrum er fiskerbyen Hornarfjòdur. Der var kendt for sine gode heste.
Området består for en stor del af sand ørkner, gletschertunger, skarpe kyst klipper og rulle stens sletter, utallige farlige smeltevands floder, der ustandseligt skifter leje, og spalter landet op i smalle landtunger.
De mennesker der her i århundrede har kæmpet imod den hårde natur, hvor de har oplevet vulkanudbruddene i vatnajökull (der er pt. igen igen i skrivende stund, et vulkanudbrud igang i området). Har set deres huse forsvinde i aske og is, samt mistet deres sønner på havet. Disse mennesker er stærke, hårde, modige og ikke sjældent hensynsløse, både over for mennesker og dyr.
Deres liv har ikke givet plads til blødsødenhed.
Men disse Islændinge har også avlet de største og hårdeste af vores heste, spørger man om grunden høre man ofte,
" Dyr er som deres avlere"
Hvis avlerne er blødsødne og dovne, avler de bekvemme heste.
Hvis avlerne er Muntre og aktive, avler de kraftfulde, livlige og overmodige heste.
Hvis avlerne er stærke, tungsindige mænd i hårde kår, avler de heste der passer til deres krav og livsførelse.
Dette afgøres i vid udstrækning, gennem valg af avlshingstene.
Og således opstod stammen fra Hornafjòdur, Hvis berømteste repræsentant var Nökkvi f. Hòlmi 260.
Avlslinien startede med den første stambogsførte hoppe Òda-Raudka nr.2, der blev født i 1892.
I lang tid havde denne avlslinie ry for at hestene var for store, for tunge, for knoklede,og at de blev for hurtigt udviklede "voksne". Men imod dette ry stod, at hestene på trods af deres størrelse og kraftige knoglebygning, havde nogle stærke og accelererende bevægelser, en smidig og bøjelig ryg, rytmiske og takt klare gangarter, samt at hestene var meget hurtige. Hestene manglede dog den på Island så højt skattet, dansende lethed, og katteagtige legende lette bevægelser, som f.eks. fandtes hos Hindisvik hestene.
Hornarfjòrdur hestene var om man så kan sige, Nøgterne heste - udholdende, kloge, modige, pålidelige, altid parate til at præstere det yderste, hestene kunne holde en høj regelmæssig marchhastighed, Men de er kølige, selvstændige personligheder, således er de blevet fordi ingen andre hesteslægter på Island, har måtte krydse så mange og farlige flodere, klatre over så mange uvejsomme gletchere, og tilbagelægge så lumske kviksands ørkner på de mange hundrede kilometer,s lange vej til Reykjavik/pingvellik.
Oversigt over Hornarfjòdur,s avlslinie
Oversigt over Hornarfjòdur,s avlslinie
Nökkvi f. Hólmi
Nökkvi f. Hólmi
Under afdelinger:
Kirkjubær
Kolkuòsi
Hofstàda
Axlarhaga
Avlerne i Skagafjòdur,s brede dal på nord Island, adskilte sig meget fra indbyggerne i Hornarfjòdur på øst Island. Jorden i Skagafjòdur er efter Islandsk standart frugtbar, og et stort antal avlere, lever her et relativt, let, muntert og aktivt liv, i et for island behageligt klima.
Svadastadir er en gård på Skagafjòdur, dalens østlige skråning. Fra omkring 1880 har denne gård fået ry for at være hjemsted for smukke, behagelige, og særdeles ensartede heste.
Den mand der skabte denne avlslinie var Pàlmi Simonson, Hans avlsmetoder var usædvanlige, idet han til stadighed parrede nært beslægtede heste med hinanden.
Han var en af de første avlere på Island, der anvendte indavl som planmæssig avlsteknik. Andre avlere har efterfølgende forsøgt samme teknik uden lige så heldigt resultat.
Hestenes kendetegn var at de næsten alle var røde med blis (de senere Kirkjubæ,er heste), eller sort/brune (de senere kolkuòsi heste)
Hestene er knapt middelstore, de har smukke hoveder, ofte er de lidt for kompakt bygget, og tendens til lidt kort hals, samt ryg/kryds. Meeen blandes disse heste med heste fra andre avlslinier, viser afkommet ofte stor skønhed og Svadastadir,s avlslinie,s fremragende ride egenskaber.
Svadastadir hestene havde ryg for at at være temperaments fulde, men elskelige af væsen, fyrige, men lette på tøjlen, deres foretrukne gangart var pas, der dog ofte kunne omskoles til en fremragende fri, tölt.
Oversigt over Svadastadir,s avlslinie
Oversigt over Svadastadir,s avlslinie
Et eksempel på en nulevende efterkommer relateret kombinationen imellem Hornarfjòdur og Svadastadir avlen, vores højt elsket hjemme avlet ridehoppe.
Visla f. Sandmosegaaed
Visla f. Sandmosegaaed
Højt oppe på islandsk nordkyst ligger Vatnsnes (vand-næsset)
Her levede et halvt hundrede avlere, der avlede får og heste, Dyrene levede i halv vild tilstand. De var berømte for deres hårdførthed, samt sundhed.
En af de berømteste avlslinier inden for islandsk hesteavl, har således sin oprindelse og sit navn efter den nordligste gård på Vatnsnes "Hindisvik"
På Vatnsnes tilbragte hingstene sommeren frit i bjergene, hver med deres hoppeflokke =10-20 stk. Det skete jævnligt, at hingstene støtte sammen, med der af hingstekampe, samt hoppe bytning til følge.
I Distriktet blev der drevet omfattende indavl, hvorved hestenes særpræg, og hårdførthed er bevaret i rigt mål. evt. heste med indavls defekter faldt oftest for den ubarmhjertelige natur, eller blev alternativt slagtet.
Mange heste også i DK. har Hindisvik blod i sig.
Oversigt over starten på Hindisvik,s avlslinie
Oversigt over starten på Hindisvik,s avlslinie
Et eksempel på en 50% Hindisvik hoppe plag, Fenja f. Hofi, vi købte Fenja tilbage i 1996,
Fenja f. Hofi 2 år gammel
Fenja f. Hofi 2 år gammel
Under afdeling:
Sörli,s avlslinie
Under afdeling:
Brunkolla-avlslinie.
Brùnkolla blev født i 1910, faderen var en relativ ukendt brun hingst fra Kirkjubær. moderen var en isabellafarvet hoppe, der havde tiltrukket sig nogle heste opkøbers interesse, de købte Brùnkolla ud af et stod, og derved endte hun på kirkjubær i Rangàrvellir på Sydlandet.
Brùnkolla viste sig, at blive en usædvanlig fremragende rejsehest, og var kendt som sin tids bedste pasgænger. Omkring den tid hvor Brùnkolla gik sine sidste pasløb, kom de første biler drønende østover, pjòrsà.
Selv om Brùnkolla blev brugt meget til langturs ridning, fik hun mange føl, to af hendes sønner blev kåret i første klasse, og optaget i stambogen. Den ene søn Skùmur fra Selalækur nr. 110, viste sig at være en fremragende avlshingst. Brùnkolla fik 4 døtre, hvoraf 3 blev optaget i stambogen, Datteren Dýra-Jörp fra Selalækur nr. 246, var den af døtrene der fik størst indflydelse på avlen, på trods af at hendes far var en relativt ukendt hingsteplag fra stoddet i Kirkjubær.
Under afdeling:
Hrappur,s avlslinie
Under afdeling:
Nasi,s avlslinie
Nyere avlslinie
Lidt islandsk heste poisi
Stærkt inspireret af Steffen Brands version af "Pigen fra det højeste nord" oprindelig en Bob Dylan sang.
Og hvis du rejser afsted, mod det højeste nord, Hvor vinden er heftig, som den første kærlighed, Så tag en hilsen med, til hestene som der bor. I mit hjerte, dybt inde i mørket et sted, inde i mørket, inde i mørket et sted.
Og hvis du kommer der op, i sne og i slud, når havet fryser sjælenetil is, Så sadl, hestene op og rid tøltende ud, De beskytter dig imod storme og forlis, beskytter dig imod storme og forlis.
Gør plads så heste tanker frit kan tølte , Og manerne flyve i den stride forårs blæst, Lad øjnene skue den blide vind i det fjerne. Det er sådan jeg husker hestene bedst, det er sådan jeg husker hestene bedst.
Jeg tænker tit på, om hestene husker mig endnu, jeg har bedt til magter højere oppe end gud. Jeg ville give hvad som helst, hvis jeg ku, se hestene en sidste gang, folde drømmene ud, Se hestene en sidste gang, folde drømmene ud.
Så hvis du rejser op mod det højeste nord, hvor glæden er afmålt lige til dagen og vejen, så tag en hilsen med, til hestene som der bor, i mit hjerte et sted, og fortryller mig, og fortryller mig, og fortryller mig.
|
|
 |
|
|
|